Sessioner

Clairvoyant & Healer - Lene Oddershede

Sessioner & Priser


Når du bestiller en session hos mig, er du i fokus, og min opgave er, at du bliver mere afklaret om din nuværende situation.

Din personlige udvikling er det, jeg prioriterer og vejleder dig i, og hvordan du transformerer dine eventuelle udfordringer.


Jeg er medlem af Clairvoyantforeningen og Healerringen og arbejder efter deres foreskrevne etiske regler.


Herunder kan du læse mere om de forskellige sessioner og de individuelle priser.


CLAIRVOYANCE

Af 1 times varighed inklusiv lydoptagelse.


Jeg stiller ind på dig som sjæl, og arbejder primært i nutiden.


Din livssituation her og nu er det vigtigste for dig. Det kan f.eks.være din jobsituation, parforhold eller spiritualitet. Derfor bringer jeg kun fortiden ind i en clairvoyance, hvis den er årsagen til din nuværende situation. Det er vigtigt for mig, at det er mig der snakker under clairvoyancen. Det er også vigtigt for mig, at du ikke giver mig oplysninger om dig selv og din situation, samt at det der bliver formidlet til dig giver klarhed om din situation.


Det giver bedre flow, den rigtige rådgivning samt bedre forståelse af dine livsområder.
Du har selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål - hvis der er andet du har spørgsmål til - men min erfaring er, at jeg rammer de livsområder du har udfordringer i.
Du får et kærligt skub fremad ift eventuelle valg og gode råd til din fremtidige vej i livet.


Jeg starter med en blindtegning, jeg bruger som den røde tråd i clairvoyancen og afslutter med en meget kort håndlæsning, hvor jeg ser på udviklingsmulighederne udfra det jeg har været inde omkring i sessionen.


OBS: Det er også muligt at få en clairvoyance over telefon, facetime, messenger eller Zoom.



1000 kr.

HEALING

Af en 1/2-times varighed.


Healing på det fysiske, psykiske, følelsesmæssige, mentale og spirituelle niveau.

Healing på din trivsel og sundhed uanset på hvilket niveau det findes. Det er ikke vigtigt, hvad du fejler, så når du bestiller en tid, er min erfaring, at healingen går derhen, hvor der er behov. Jeg healer på de ubalancer der er i din krop og i dit energifelt, og arbejder på at opløse blokeringer. Min fornemste opgave er at hjælpe dig til en bedre balance og mindske ubehag på alle niveauer, og aktivere og/eller stimulere kroppens selvhelbredende kraft.






600 kr.

HEALING M. SAMTALE

Af 1,5 times varighed.


OBS: Se også ovenstående vedrørende healing.

Hvis din situation er opstået eller gået i hårknude pga en livssituation eller en krise i dit liv, kan en efterfølgende samtale hjælpe dig med at blive mere afklaret. Jeg vil bruge coachende værktøjer og clairvoyance til at give dig indsigt i din egen situation, perspektivere dine udfordringer og hjælp til at at ændre livsbegrænsende overbevisninger.






1200 kr.

HÅNDLÆSNING

Af 1 times varighed inklusiv lydoptagelse.


En håndlæsning fortæller dig om dit potentiale, din nuværende situation og de muligheder, der ligger til dig de næste 5 år.

Jeg bruger også clairvoyant rådgivning i sessionerne sammen med symbolikkerne i din hånd til at se, hvordan du står i livet lige nu, hvordan du kommer videre med dine eventuelle udfordringer og hvordan dit liv og du selv kan transfomeres i en positiv retning.

Hvis du er nysgerrig på et af dine tidligere liv, og hvordan du får healet/løst de udfordringer og traumer, der findes herfra koster det et tillæg på 250 kr.

Husk at bestille dette samtidig med tidsbestillingen.





1000 kr.

VIRKSOMHEDSCLAIRVOYANCE

Af 1,5 times varighed inklusiv lydoptagelse.


Jeg stiller clairvoyant ind på din virksomhed, hvad rører sig, hvilke udfordringer der er, eksempelvis din rolle som chef, din virksomheds muligheder og hvordan bringer du dit eget potentiale/personlighed i spil til at fremme succes og til at nå dine mål.

Jeg bruger håndlæsning som supplement til sessionerne.

I denne session kan jeg bruge coachende redskaber, hvis du har overbevisninger, der forhindrer eller begrænser dig i at opnå succes.





1500 kr.

LIVSFORMÅLSESSION

Af ca. 2 timers varighed inklusiv tid til at tage tryk af hænderne, afkodning & lydoptagelse.


Jeg afkoder dine fingeraftryk, finder dit livsformål og potentiale i fingerspidserne, og understøtter

dette fra det der ellers ligger i dine hænder her og nu. Om du er på rette vej, og hvis du ikke er, hvad du så kan gøre og sige eller spørge dig selv om, så det bliver nemmere. Kender du det, at der er valg, konflikter eller situationer, som du bliver ved med at ramle ind i, eller ikke kan komme ud af? Siger du ofte: "Nu igen", så kan denne session være med til at åbne nye døre, og at finde andre måder at løse dine udfordringer på. Det kan være at du har svært ved at sige fra, bliver overvældet, har svært ved at sætte ord på dine følelser eller for alvor at forpligte dig til noget eller nogen. Jo, det  kan faktisk lade sig gøre at ændre det, når du kender dig selv, og det du er kommet  ind med i denne verden. Så har du lyst til at finde dit fulde potentiale, så er denne session noget for dig.






1500 kr.

AFDØDEKONTAKT

Af ca. 1 times varighed inklusiv optagelse.


Kontakt til en eller flere af dine kære der er gået over på den anden side.

Du skal ikke fortælle mig, hvem du ønsker kontakt til, men du skal vide, at vedkommende er gået over på den anden side, da jeg ellers ikke kan få kontakt. Kontakten formidler budskaber fra personen og sikrer beviser fra dennes tid på jorden, din relation til vedkommende og eventuelt fælles minder. De afdøde ønsker gerne at give et kærligt råd med på vejen, og giver gerne beviser på, at de stadig følger med i dit liv. Det er min opgave at forsikre dig om, at du ved hvem der kommunikerer og at bringe forløsning på det følelsesmæssige  plan.






1000 kr.

HUSHEALING

Af ca. 2 timers varighed


Oplever du ubehag ét eller flere steder i huset? Følelsen af at blive overvåget og/eller uforklarlige oplevelser i huset?

Så er en hushealing et godt valg. Vi kommer altid 2 ud til denne opgave. Vi healer både huset og personerne i huset, hvis der er behov for dette. Huset bliver healet for dårlige energier og du får en forklaring på, hvad det er der sker i dit hjem. Bor du indenfor en radius af 50 km, takserer jeg ikke ekstra for kørsel. Derudover er prisen 500 kr. for kørsel.




2500 kr.